Stengårdsvej er allerede i dag et område i forandring. Lejligheder bliver renoveret, opgange får elevatorer og udeområderne forskønnes, men fremtiden på Stengårdsvej byder på endnu flere ændringer. Det er konsekvensen af ghettoplanen som regeringen med stemmer fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF vedtog i sidste uge. Stengårdsvej har gennem flere år optrådt på ghettolisten, og hvis området som forventet igen er med på listen, der kommer i begyndelsen af december, skal Stengårdsvej overholde kravene i den nye ghettoplan.

Planen betyder, at der i år 2030 kun må være 40 procent almene familieboliger af de 785 boliger på Stengårdsvej. I dag er tallet tæt på 100 procent, og konsekvensen bliver, at flere hundrede familier må finde et andet sted at bo.

- Hvis vi skal ned på 40 procent, skal vi af med eller finde anden anvendelse for 417 boliger. Det er 1032 personer, der skal tvangsforflyttes, siger Claus-Peter Aanum, formand for boligforeningen Ungdomsbo.

Boligforeningens direktør Peter Sandager er heller ikke i tvivl. Ghettoplanen vil betyde, at mange familier mister deres hjem.

- Det bliver nødvendigt. Det er helt sikkert, siger han.

Riv ned eller sælg
Endnu er det uvist, hvordan Ungdomsbo vælger at løse udfordringen, men i en rapport fra BL (Boligforeningernes Landsorganisation) peges der på en stribe mulige løsninger. Kort fortalt fordeler løsningsforslagene sig i fire kategorier. Boliger kan ommærkes fra familieboliger til ældreboliger, studieboliger eller handicapboliger. Boligsammensætningen kan ændres ved at sælge jord, så der kan bygges private boliger. Allerede eksisterende studieboliger i to naboafdelinger kan komme med i regnestykket. Til sidst er der muligheden for at sælge boliger eller rive dem ned. Den 1. juni næste år skal Ungdomsbo og Esbjerg Kommune aflevere en færdig plan for, hvordan de vil opfylde de nye krav til området.

- Det skal være færdigt om et halvt år, ellers har ministeren ret til at gå ind og bede nogle bulldozere om at jævne boligområdet med jorden, siger Claus-Peter Aanum, og Peter Sandager uddyber.

- Selvom der helt sikkert skal laves nogle ting, der er rigtig træls og for mange mennesker tragisk, så er det sådan, at hvis vi ikke selv kan løse det, så kommer der nogle andre og gør det for os. Du kan sige, det er som om, du selv kan bestemme, hvilken finger du vil have hugget af, siger han.

Det helt store debatemne i forhold til ghettoplanen har været, om den betyder, at der skal rives boliger ned. Det mener formanden for Ungdomsbo bliver nødvendigt.

- Vi er nødt til at rive nogle boliger ned, men vi ved ikke hvilke boliger det er. og så er der også en lille muligheden for at det kan undgås, ved at vi sælger nogle boliger, siger han.

I rapporten fra BL peges der på, at 75 etværelsesboliger kan rives ned, men endnu er det for tidligt at sige hvilke boliger, det kommer til at dreje sig om.

- Der er ikke noget, der er vedtaget. Det er klart, at nedrivning vil være den sidste konsekvens. Det er jo ikke det første vi gør, og det er klart at vi ikke renoverer for at rive ned, siger Peter Sandager og sender en opfordring til politikerne og kollegerne i byens andre boligforeninger.

- Man skal ikke kun fokusere på Stengårdsvej, for det kommer til at give nogle afledte effekter, at vi gør noget. Hvis der er nogle, der ikke må bo på Stengårdsvej mere, så flytter de et andet sted hen. Det kan være Kvaglund, det kan være Syrenparken, og så har du pludselig spredt problemet. Når du stopper et hul her, begynder vandet at løbe en anden vej og finder nye huller, siger Peter Sandager.