Aftenen og natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge var det præcis 75 år siden, den mørkeste og mest dramatiske nat i Esbjerg historie fandt sted. To mord og fire bombeeksplosioner blev kulminationen på mange måneders kampe og terrorhandlinger mellem besættelsesmagten og den lokale modstandsbevægelse.
Annonce
-
Den 13. november 1944 var en sort dag i Esbjergs historie. Ikke mindre end fire bombeeksplosioner og to clearingsmord fandt sted denne dag. Bombeattentaterne var rettet mod følgende tre ejendomme. Kongensgade 38, hvor der var to butikker i stueetagen, og hvor Esbjerg Bladet havde kontorer på første sal, og FlensborgLager på hjørnet af Kongensgade og Torvet samt manufakturhandler Th. Vestergaards forretning på hjørnet af Kongensgade og Kirkegade. Hos sidstnævnte udbrød der brand, der lagde hele bygningen i ruiner. -
Feltmarskal Rommel uden for Hotel Royal i Havnegade i forbindelse med sin inspektion af forsvaret af det tyske Vestkyst-forsvar. -
Kort efter at lokale sabotører havde begået en voldsom aktion mod Fanøfærgen, kom det tyske modsvar, der blev en schalburgtage den 3. oktober 1944 rettet mod Rosendahls Bogtrykkeri, som dengang lå i Borgergade 25. Hvorfor trykkeriet blev udpeget som schalburgtagemål står den dag i dag ikke helt klart, men det kan skyldes en gammel forretningstvist mellem bogtrykker Rosendahl og hans oprindelige kompagnon, som måske fik sidstnævntes søn Kaj Olsen, der også var kendt som stikker under navnet Kaj Pjat, til at pege på bogtrykkeriet som mål for schalburgtage. I hvert fald var Kaj Olsen set forlade stedet sammen med en tysker. Aktionen jævnede Rosendahls Bogtrykkeri med jorden og gav modstandsbevægelsen et nyt mål: At få Kaj Pjat likvideret. Det lykkedes den 23. oktober 1944, hvor han blev skudt ned i Spangsbjerggade af to brødre fra modstandsbevægelsen. -
Borgmester Høyer-Nielsen taler ud for Kongensgade 3 i forbindelse med afsløringen af mindepladen for redaktør L. V. Jensen, der blev skudt ved indgangen til sin bolig natten til den 14. november 1944. Til venstre for borgmesteren stod L. V. Jensens broder og søster. Ceremonien begyndte klokken 15.00, og ud over mindetaler var der nedlæggelse af blomster fra blandt andet Den Konservative Vælgerforening, KU og Esbjerg Journalistklub. Klokken 15.30 fortsatte man til Borgergade for at afsløre mindepladen for Poul Carstensen. -
Laura og Laurids V. Jensen. L.V. Jensen kom til Esbjerg i 1905 for at arbejde som journalist ved den konservative avis, som dengang hed Esbjergposten. En periode arbejdede han desuden som redaktør af bladet Tiderne, og i 1931 overtog han redaktørposten på Esbjerg Bladet, som blev det sidste navn på den konservative lokalavis. -
Praktiserende læge og byrådsmedlem Poul Carstensen blev også et mål for Petergruppen. En pårørende til Poul Carstensen har siden fortalt, at Poul havde rigtig mange fætre. Der var i hvert fald meget ofte en "fætter", som kom forbi for at overnatte hos Poul Carstensen for dagen efter at være draget videre igen.
