Som det voldsomme Vesterhav var det en både brusende og berusende oplevelse, da det syv mand store band Jonah Blacksmith torsdag aften gav en forrygende filmkoncert i Musikhuset Esbjerg.

Storladne og dragende naturbilleder fra det barske Thy gik hånd i hånd med melodiøse og forførende sange samt både rørende og humoristiske anekdoter fra et familieforhold lidt ud over det sædvanlige. Brødrene Simon og Thomas Alstrup er de markante frontfigurer i gruppen, der har taget navn efter deres bedstefar, Johannes, der var kendt som smed og humørfyldt spillemand i flækken Koldby i Thy. Det er dog ikke kun bandet, der er opkaldt efter bedstefaderen, for en stor del af sangene kredser på den ene eller anden måde også om den gamle smed, som vi i filmen rejser med bandet til Thy for at lære bedre at kende gennem venner og familiemedlemmers lune og bevægende fortællinger om ham.

Rundet af Thy
Film og koncert gik således op i en højere enhed, og flere af de folk-inspirede sange var ofte direkte hængt op på en scene eller samtale i filmen, der turde være både intim og ærlig i sit udtryk. Ganske ligesom den barske og rå natur i Thy, som vi jo på disse kanter også kan relatere til med både Vesterhav, marsk og klitlandskab.

- Når vi laver noget, så er det altid autentisk. Det er både i musikken eller i filmen, for det er det eneste, vi kan finde ud af, griner Thomas Alstrup til Ugeavisen Esbjerg og slår fast, at brødrenes og bandets ophav har en naturlig klang i deres sange.

- Jeg tror da også, vi kunne have lavet musik, hvis vi kom fra København, Gud forbyde det, men det havde måske ikke haft det helt samme udtryk. Vi har altid dyrket musikken i vores familie, og det er klart, at vi er rundet af den storladenhed, der findes på vores egn, siger Thomas Alstrup, mens Simon fortæller, at det nok er af samme grund, man dyrker den lidt nordiske lyd.

- Den her vekselvirkning mellem stort og småt og koldt og varmt giver bare noget.

Man blev berørt
I filmen tager vi med brødrene og andre gæve folk fra Thy på jagt, ålefangst og familiesammenkomster, men vi oplever også livets hårde skæbner som fasterens barnløshed og fortællingen om den dag, hvor Johannes Alstrups demente hustru og han flytter på plejehjem. Her skal man være lavet af sten for ikke selv at blive berørt, da vi hører om, hvordan bedstefar har taget sit sølvbryllupstøj på og sidder på sengen, de aldrig mere skal sove i, med tårerne trillende ned ad kinderne.

I det hele taget var både film og koncert - og den vekselvirkning, der opstod mellem de to udtryksformer - ganske emotionel på alle planer. Både i de tørre Thyboeres dialoger, hvor de skal bruge få ord på at sige det meste, men også i de følsomme scener, hvor eksempelvis Simon og Thomas vil spille deres sang om Johannes for hans bror, Alfred, men med tårer i øjnene må opgive, da Alfred minder dem for meget om deres bedstefar.

Drømmekage og porter
En filmkoncert stiller selvsagt høje krav til sit publikum, og selvom der ikke blev sparet på klapsalverne torsdag aften, så var det alligevel som om, at det store musikhus fik lagt en lille dæmper på publikum. Som da Thomas Alstrup forsøgte at få folk med på en fællessang, men måtte give fortabt med uforrettet sag.

Det betyder ingenlunde, at det ikke var en vellykket koncert, hvor man aftenen igennem virkelig mærkede den enorme spilleglæde, som både filmen og koncerten mest af alt drejer sig om. En oprigtig kærlighed og glæde ved at spille sammen. Eller som Thomas Alstrup fortæller:

- Vi var små drenge, da bedstefar inviterede os til at spille sammen med ham i forsamlingshuse, og glæden ved det har aldrig forladt os. Vi har spillet og spillet lige siden, men mest af alt har vi spillet sammen, for vi elsker i bund og grund bare at spille musik.

Det mærkede man virkelig torsdag aften, hvor nærværet og intimiteten var i højsædet. Og i bedste Johannes Alstrup og Thy stil inviterede Jonah Blacksmith efterfølgende alle små 700 gæster på gratis kaffe, drømmekage og Limfjordsporter i musikhusets foyer. Så kunne man gå og snakke sammen om den oplevelse, man lige havde fået. Og om glæden ved musik. Og om livet i det hele taget ...